Engelsk, B

Til Søgning

Pris: DKK 550,00

Om faget

I engelsk på B-niveau vil du lære at forstå, tale og skrive et forholdsvist flydende og korrekt engelsk. Du vil lære om det engelske sprogs grammatik, stavemåde og tegnsætning.

Du vil blive trænet i at bruge opslagsværker, internet og øvrige hjælpemidler i dit arbejde med det engelske sprog. På den måde vil du opnå en sproglig viden, som gør det muligt for dig at analysere og diskutere på engelsk om almengyldige og faglige emner.

Du vil også lære at analysere forskellige nyere litterære tekster, ikke-litterære tekster og mediestof ved hjælp af forskellige tekstanalytiske begreber.

Du vil desuden studere grundlæggende historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien, USA og andre engelsksprogede lande.

Undervisningen er overvejende tilrettelagt ud fra forløbets temaer og består af flere skriftlige opgaver, og der indgår også mundtlige opgaver. Du vil primært arbejde med opgaverne på engelsk og blive trænet i både den mundtlige og den skriftlige udtryksform. Vi arbejder med IT og informationssøgning som støtte til tekstarbejdet og den sproglige indlæring. Supplerende stof og dokumentering af kilder er også en del af undervisningen.

Eksamen:
Eksamen består af en skriftlig og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøve varer ca. fem timer og indeholder flere delopgaver. Alle hjælpemidler er tilladt samt brug af internet, men kommunikation med omverdenen er ikke tilladt.

Den mundtlige prøve tager afsæt i et ukendt tekstmateriale på 5-8 normalsider. Teksten er tilknyttet et af de behandlede temaer fra undervisningen. Eksamen varer ca. 30 minutter. Her skal du lave en præsentation af stoffet, og derefter følger en samtale med din lærer. Teksten udleveres dagen inden eksamen, og du har mindst 24 timer til at forberede dig. Under forberedelsestiden er alle hjælpemidler tilladt.

Adgangskrav

Du kan tidligst blive optaget på HF-enkeltfag, et år efter at du har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse eller har modtaget tilsvarende undervisning.

For at blive optaget på faget skal du have gennemført det underliggende niveau.

Læs mere Læs mindre
Din kurv
Kurven er tom!

Søg hold

Nulstil søgningen