Engelsk, E

Til Søgning
Pris: DKK 140,00

Om faget

Du videreudvikler dine færdigheder i at forstå engelsk i skrift og tale, og du lærer at kommunikere på et sammenhængende engelsk.
Du arbejder med at bruge din grundviden om almene, kulturelle og samfundsmæssige forhold i engelsktalende lande. Blandt andet kommer du til at læse og analysere tekster om kendte emner og formulere dine holdninger og synspunkter.

For at blive bedre til at forstå, tale og skrive et sammenhængende engelsk arbejder du blandt andet med:

  • Udtale og ordforråd
  • Central engelsk grammatik og stavning
  • Forskellige typer af nyere tekster
  • Vigtige kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande samt engelsk som globalt sprog
  • Grundlæggende tekstanalys
  • Samtaleteknikker
  • Søgning af informationer på internettet
  • Brug af hjælpemidler som fx ordbøger og grammatikoversigter

Du får desuden overblik over dine sprogligt stærke og svage sider.


Eksamen:

Niveau F og E svarer til 10. klasse og afsluttes med en faglig dokumentation, hvor du kan få et bevis på, at du har bestået niveauet.

Faglig dokumentation er en opgave, som underviseren stiller, og hvor besvarelsen skal leve op til de faglige krav for, at der kan udstedes bevis. Et bevis fra faglig dokumentation har samme værdi som et eksamensbevis.

Adgangskrav

Adgangskravet er et bestået 9. klasses niveau i engelsk og kvalifikationer, der svarer til niveau F (fx fra en erhvervsuddannelse, arbejde eller andet).

For unge under 25 år gælder særlige regler for optagelse. Som ung under 25 år skal du læse HF-enkeltfag (fag på niveau A, B og C), være i gang med en ungdomsuddannelse, have gennemført en ungdomsuddannelse eller være selvforsørgende (dvs. ikke modtage SU eller anden offentlig ydelse) for at blive optaget på AVU.