Idræt, C

Til Søgning
Pris: DKK 550,00

Om faget

I faget idræt på C-niveau får du alsidige idrætslige oplevelser samt viden om kroppen og dens bevægelsesmuligheder.

Centralt i faget idræt C står den fysiske aktivitet og forskellige former for bevægelse. Du oplever forhåbentligt både at få sved på panden, bevægelsesglæde, øjeblikke af flow og til tider at føle dig lidt på dybt vand. Et afgørende princip indenfor idræt C er således, at du og dine ”holdkammerater” skal opleve alsidigheden i idræt, hvilket betyder, at vi både skal forbi boldspil, nye og klassiske idrætter og bevægelse til musik.

Den fysiske aktivitet fylder størstedelen af timerne, men suppleres af teoretisk undervisning, som gør dig klogere på kroppen samt hvordan kroppen fungerer under fysisk aktivitet.

Du får bl.a. undervisning i:

  • Basketball med fokus på teknik og taktik
  • Floorball med fokus på afleveringer, modtagninger, afslutninger og bevægelse på banen
  • Fitness – herunder øvelser med brug af både egen kropsvægt og bl.a. kettlebells, medicinbolde og TRX
  • Forskellige former for dans med fokus på bevægelse i takt til musikken og dansens udtryk
  • Viden om kroppens opbygning og funktion under fysisk aktivitet samt træning af muskelstyrke

Eksamen

Eksamen består af en både praktisk og mundtlig prøve. Hele eksamen foregår i grupper. I trækker som gruppe en forløbspakke, som indeholder 3 praktiske forløb, eks. basketball, fitness og opvarmningsprogram. I har 24 timers forberedelse og derefter ca. 18 min til fremvisning af hvert forløb. Efterfølgende afholdes den mundtlige del, som indeholder spørgsmål til den tilknyttede teori. 

Adgangskrav

Du kan tidligst blive optaget på hf-enkeltfag et år efter, at du har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse eller har modtaget tilsvarende undervisning.