Matematik, A

Til Søgning
Pris: DKK 550,00

Om faget

I Matematik A kommer du til at arbejde med mange forskellige matematiske begreber, ræsonnementer og beviser. Du lærer også at beskrive og løse matematiske problemstillinger, der gør dig i stand til at bidrage aktivt i et demokratisk samfund.

I faget lærer du om differential- og integralregning og differentialligninger. Du kommer også til at beskæftige dig med funktioner af to variable og vektorfunktioner. Derudover kommer du også til at arbejde med statistiske modeller.

I Matematik A bruger vi i undervisningen et såkaldt CAS-værktøj, der er et matematikværktøj til computer. Vores lærere benytter WordMat og GeoGebra. Du vil komme til at arbejde med disse programmer både som værktøj til beregninger og som støtte til begrebsdannelse.

Eksamen:

Eksamen består af en skriftlig prøve og en mundtlig prøve.
Den skriftlige prøve er todelt og varer i alt fem timer.
Under første del af prøven må der ikke benyttes hjælpemidler udover formelsamlingen.
Under anden del af prøven må alle hjælpemidler benyttes undtagen internettet og kommunikation med omverdenen.

Den mundtlige prøve er en individuel prøve, som varer ca. 30 minutter med ca. 30 minutters forberedelsestid. Spørgsmålene til den individuelle prøve bliver offentliggjort i god tid inden eksamen med undtagelse af et ukendt bilag.

Adgangskrav

For at blive optaget på matematik på A-niveau, skal du have gennemført eller være i gang med matematik på B-niveau.