Matematik, B

Til Søgning
Pris: DKK 550,00

Om faget

I faget matematik på B-niveau vil du lære at gennemføre simple matematiske ræssonementer og beviser og at håndtere simple formler. Du vil herunder få indblik i og lære at forstå og bruge matematikkens symbolsprog.
Undervisningens faglige niveau er det næsthøjeste, man kan vælge på en gymnasial uddannelse.

Du lærer fx at benytte simple statistiske eller sandsynlighedsteoretiske modeller til beskrivelse af et talmateriale. Du lærer desuden at gøre rede for geometriske modeller og at løse geometriske problemer og benytte differentialkvotienter.

Du får også kendskab til matematikkens udvikling i samspil med den historiske, videnskabelige og kulturelle udvikling, og til hvordan matematik kan anvendes til at forstå og behandle problemer inden for forskellige fagområder.

Du får fx undervisning inden for emneområderne:

- Regningsarternes hierarki, det udvidede potensbegreb, ligningsløsning med analytiske og grafiske metoder og med it-værktøjer
- Formeludtryk til beskrivelse af ligefrem og omvendt proportionalitet, lineære sammenhænge samt potenssammenhænge mellem variable
definitioner af differentialkvotienter
- Karakteristiske egenskaber ved lineære funktioner, polynomier samt eksponential-, potens- og logaritmefunktioner
- Monotoniforhold, ekstrema og optimering
de elementære funktioner samt anvendelse af integralregning
- Forholdsberegninger i ensvinklede trekanter og trigonometriske beregninger i vilkårlige trekanter
- Principielle egenskaber ved matematiske modeller

Der inddrages desuden supplerende stof i undervisningen.

Undervisningen lægger vægt på opgaveløsning som en afgørende støtte for tilegnelsen af begreber, metoder og kompetencer. En stor del er tilrettelagt som projekt- eller emneforløb, og der indgår også gruppearbejde. Du vil blive trænet i såvel mundtlig fremstilling som skriftligt arbejde.

I matematik på B-niveau er der en del skriftligt arbejde.
Du vil arbejde med it og moderne matematikprogrammer både som værktøj til komplekse beregninger, i eksperimenter og som støtte til den matematiske begrebsdannelse.

Eksamen:

Eksamen består af en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve.
Den skriftlige prøve er todelt og varer i alt fire timer. Prøven består af opgaver inden for kernestoffet.
Under første del af prøven må der ikke benyttes hjælpemidler.
Under anden del af prøven må alle hjælpemidler benyttes undtagen internettet og kommunikation med omverdenen.

Den mundtlige prøve er todelt og varer ca. 30 minutter med ca. 30 minutters forberedelsestid.

Spørgsmålene bliver offentliggjort i god tid inden og er udformet på baggrund af projektforløb og temaopgaver.
Under første del af prøven præsenterer du dit svar på det udtrukne spørgsmål og får uddybende spørgsmål.
Anden del former sig som en samtale med udgangspunkt i det overordnede emne.

Adgangskrav

Du kan tidligst blive optaget på HF-enkeltfag et år efter, at du har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse eller har modtaget tilsvarende undervisning.

For at blive optaget på matematik på B-niveau, skal du have gennemført matematik på C-niveau.