Matematik, F

Til Søgning
Pris: DKK 140,00

Om faget

Du lærer matematik på et grundlæggende niveau og arbejder med brug af matematik i forskellige sammenhænge fra både hverdagslivet og samfundslivet.
Undervisningen drejer sig især om forståelse af matematiske begreber og om, hvordan problemer med tilknytning til hverdagen eller samfundet kan beskrives og løses ved hjælp af matematik.

I undervisningen arbejder du med matematiske områder som:

  • Talbehandling, herunder procentregning og potenser
  • Geometri, herunder målestoksforhold og beregning af rumfang
  • Funktioner, herunder variabelbegrebet

It indgår i undervisningen og anvendes, hvor en problemstilling med fordel kan løses ved brug af it-værktøj.

Eksamen:

Niveau F og E svarer til 10. klasse og afsluttes med en faglig dokumentation, hvor du kan få et bevis på, at du har bestået niveauet.

Faglig dokumentation er en opgave, som underviseren stiller, og hvor besvarelsen skal leve op til de faglige krav for, at der kan udstedes bevis. Et bevis fra faglig dokumentation har samme værdi som et eksamensbevis.

Adgangskrav

Adgangskravet er et bestået 9. klasses niveau i matematik.

For unge under 25 år gælder særlige regler for optagelse. Som ung under 25 år skal du læse HF-enkeltfag (fag på niveau A, B og C), være i gang med en ungdomsuddannelse, have gennemført en ungdomsuddannelse eller være selvforsørgende (dvs. ikke modtage SU eller anden offentlig ydelse) for at blive optaget på AVU.