Tysk fortsættersprog, B

Til Søgning
Pris: DKK 550,00

Om faget

I tysk fortsættersprog på B-niveau lærer du at deltage i samtale og diskussion på et sammenhængende og nogenlunde flydende tysk, lige som du lærer at skrive sproget og oversætte forskellige typer af ubearbejdede nyere og ældre tysksprogede tekster.
Undervisningens faglige niveau er det næsthøjeste, man kan vælge på en gymnasial uddannelse.

Du vil få gennemgået de grundlæggende principper for sprogets opbygning og grammatik, og du lærer at udtrykke dig skriftligt på tysk med et varieret ordforråd og med sikkerhed i de centrale bøjninger og sætningskonstruktioner.

I undervisningen vil du få gennemgået et bredt udvalg af tysksprogede litterære tekster og andre kunstneriske udtryksformer, og du vil lære at analysere og fortolke disse.

Ud over at lære sproget får du viden om kultur, litteratur, historie og samfundsforhold i Tyskland (med hovedvægt på tiden efter 1945 og frem) samt i andre tysktalende lande. Der vil indgå tysksproget materiale fra såvel trykte som elektroniske medier.

Der inddrages supplerende stof i undervisningen.

Undervisningen er for en stor dels vedkommende tilrettelagt som emneforløb, hvori der er indlagt sproglig træning og skriftlige opgaver.

Eksamen:

Eksamen består af en mundtlig prøve.
Den mundtlige prøve består af to dele med en samlet eksaminationstid på ca. 30 minutter:

a) En præsentation på tysk af et ukendt tysksproget tekstmateriale på ca. seks sider med en efterfølgende uddybende samtale.
Materialet udleveres dagen før, og forberedelsestiden til denne del er ca. 24 timer.

b) Ca. én sides tekst på tysk, som du skal referere på dansk og indgå i dialog om. Der er til denne del en forberedelsestid på ca. 30 minutter.
Alle hjælpemidler må benyttes med undtagelse af kontakt med omverdenen samt brug af internettet.

Adgangskrav

Du kan tidligst blive optaget på HF-enkeltfag et år efter, at du har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse eller har modtaget tilsvarende undervisning.


For at blive optaget på tysk på B-niveau, skal du have gennemført tysk på C-niveau.